Heike og Mohammad mødes flere gange, taler sammen. Fjendskab udvikler sig til varmt venskab, og det går op for dem, at de begge har dybe erfaringer med at føle sig fremmede i Danmark.
Hvinende cykelbremser. Hun hørte en cyklist bremse hårdt op lige bag sig, blev stående og så sig forskrækket og irriteret tilbage.
En yngre mand sprang lynhurtigt af cyklen, greb rygsækken ud af hendes cykelkurv, kastede den over skulderen. Hun nåede at gribe fat i tyvens bagagebærer, da han rejste cyklen, men han slog hårdt ud efter hendes hånd. Hun måtte slippe grebet og så ham spurte af sted i vild fart i retning mod Nørrebrogade.
– Stands, din forbandede skurk.
Rasende smed hun cyklen på skråningen, løb efter ham, råbte, bandede, og truede med alverdens ulykker.
Røveren hørte hende næppe mere, nu var han allerede langt borte. Han var omhyllet af en mørkegrå støvsky, kun et uklart omrids anedes forude.
Om forfatteren
Dorothea Petersen (f. 1944 i Sydslesvig) er uddannet cand.scient.
Tidligere udgivelser:
2001: Medforfatter til Mit barn døde.
2012: Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer, en erindringsroman om opvæksten i efterkrigsårene i Sydslesvig.
2014: Havets rytter, en historisk roman om stormfloden ”Grote Mandränke”, der i 1362 sønderrev vadehavsøen Strand.
