Uret på instrumentbrættet viste 23:27. Vagtskiftet ville tage tre minutter. Dragan og Zeljko havde ikke brug for mere end et halvt minut for at komme op ad skråningen til personalets indgang. De kunne bevæge sig hurtigt under beskyttelsen fra buskene. Fireogfyrre, femogfyrre, regnede Novak for sig selv og hvilede hovedet mod nakkestøtten. Han begyndte at blive sulten. Det blev han altid, når han røget en joint. Treogtyve, toogtyve. En vagt bevægede sig i skyggerne bag Skulpturgadens vinduer. Toogtyve sekunder ... To sorte overvågningskameraer var synlige mod rummets hvide vægge. Den ene sad i det vestlige hjørne mod parken og dammen, mens den anden vinklede mod det åbne græs foran Forden. Dragan havde krydset Sundet flere uger tidligere for at kortlægge vagtskemaer og kameramønstre. Der var ingen blinde vinkler i overvågningen, så de skulle stole på den menneskelige faktor. Mens vagterne blev udskiftet, ville skærmene stå uden opsyn en kort stund, og det var i den åbning, de ville udnytte. Når SMK spolede filmen igennem igen og forstod, hvad der var sket, ville det være for sent. Maleriet var allerede på vej til Malmø.
Om forfatteren
Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer. Det kolde døgn er hans debut.
