Den er handlingsmættet og kompleks, men det er samtidig en roman, det er let at forholde sig til. Grundlæggende er det en almen historie – en historie om kærlighed, om at håbe på den – og om at opleve den. Med titlen, Livet må være et sted, angives den drøm, der er hovedpersonens, Sigrids. Og livet er et sted. Vejen dertil er imidlertid lang – og på et tidspunkt truer opgivelsen. Men da det ser værst ud, indtræffer noget uventet – og alt bliver efterhånden anderledes. Der forekommer børnemishandling, et mordforsøg, sexscener og mystik.
Nu begyndte Sigrid at gå med sin hund dagligt omkring kl. 16, og ofte mødte hun denne mystiske og tiltrækkende mand. Når han passerede hende på stien, nikkede han høfligt, men afmålt og uden smil, men hun var sikker på, at han så hende.
Hun tippede ham til at være omkring de 65 år. Han var nok enkemand og boede i et af de ældre huse, som stødte op til hendes villavej, tænkte hun, for han gik altid alene.
Hun havde nu set ham flere gange, havde passeret ham på stien, hvor de ikke kunne undgå at gå tæt forbi hinanden, så hun havde haft god mulighed for at studere ham nærmere.
Ud over at være en del højere end gennemsnittet, havde han et godt udseende med rene nordiske træk og havblå øjne. Hans skæg var meget velplejet og trimmet, det klædte ham, og han så ud til at have en god kropsbygning. Hun lagde altid mærke til hans lange, slanke ben og hans gang.
Om forfatteren
Merethe Egeberg Holm er et efterkrigsbarn, født i Næstved, men flyttede som helt lille til Gentofte. Har boet flere steder i ind- og udland. Hun har både en merkantil og en juridisk uddannelse, og det er hendes første bog, men hun har gennem mange år været en markant og skarp debattør i både trykte og elektroniske medier om emner som politik og samfundsforhold, landbrugspolitik og sport.
