Mine humørsvingninger og jeg

182 DKK (Vejl. pris: 200 kr) Du sparer 9%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark?

Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig.  

En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale.

– Kasper Reff, overlæge      

 

Uddrag af bogen

 ”P2, P2. Vi har fundet ham. Vil I bestille en ambulance til Jægersborggade, så venter vi her med ham?” Han kiggede på mig.

   ”Nu skal du høre. Vi har ringet efter en ambulance, for vi kan jo ikke rigtig have, at du render rundt og laver alle de ting.” Jeg så uskyldig ud, mest af alt, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvad han talte om. Jeg fortalte ham, at jeg bare var på vej hjem. Det var tidlig eftermiddag, og myldretiden var så småt ved at sætte ind. Det bemærkede jeg først nu, da jeg kiggede ud på Jagtvej.

   ”Vi har ledt efter dig, fordi caféejeren har undret sig lidt. Det er jo ikke hver dag, han får besøg af Clint Eastwood.” Han gav mig mit sygesikringsbevis tilbage, og jeg ærgrede mig, da jeg hørte, at Clint Eastwood havde været på den samme café som mig, uden jeg havde opdaget det. Det undrede mig i øvrigt, hvad han lavede på Nørrebro en onsdag eftermiddag. Sandt at sige, så var det ikke en prangende café, så hvis jeg havde set ham, så havde jeg vist ham København fra en mere spændende vinkel. Alt det fortalte jeg min nye ven, mens jeg undrede mig over, at jeg næsten ikke trak vejret, mens jeg talte.     

 

Supplerende tekst

I Danmark er det lettere at skulle forholde sig til en nedbrudt rygsøjle end til et nedbrudt sind. Det er lettere at melde sig syg, når man har ondt i ryggen, end når man har ondt i sjælen. Det er lettere at skulle forklare, at man får piller for blodtrykket end piller for angsten. Der hersker med andre ord en del tabu omkring psykisk sygdom, og så længe dette tabu ikke er nedbrudt, vælger forfatteren at være anonym. 

Boginfo


Titel
Mine humørsvingninger og jeg
Forfatter
Martin Hansen
Forlag
mellemgaard
Udgivet
2014-12-05
Kategorier
Sande fortællinger Fagbøger Sjæl og sundhed
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788793270343

Lignende bøger


SPAR
9%
Bog (Hæftet)
245 kr ( 269 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
193 kr ( 230 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
210 kr ( 250 kr )
SPAR
16%
Bog (Hæftet)
218 kr ( 260 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
272 kr ( 299 kr )
Bog (Hæftet)
350 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)