Hvis der er noget, Jonas’ far er god til, er det at finde på spændende rejser til nye og ukendte destinationer! Denne gang har han slæbt Jonas og hans mor med til Rumænien! Men rejsen byder på en overraskelse, som den trettenårige Jonas ikke havde drømt om. I det bjergrige Transsylvanien modtager han på et kloster en lille bog med et brev og en flaske. Blot et par dråber af flaskens indhold vil bringe ham tilbage i tiden til Landet bag Bjergene, hvor den onde fyrst Throk er ved at tage magten over landet. Fyrsten skal bare lige have slået kronprins Tharuk ihjel! I brevet beder en ukendt ven fra et ukendt land i en anden tid Jonas om hjælp! Hvis altså han tør drikke af flasken ... Hvis altså han tør rejse tilbage i tiden og prøve at forhindre fyrst Throk i at gennemføre sine ondskabsfulde planer!
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)