De sidste mennesker

Mobilen glider ud af hans pludselig kraftesløse hånd og lander med et hårdt dunk på det nøgne plankegulv. Måbende stirrer han på den blå lysende genstand, der hænger frit svævende oppe under loftet i hans værelse, blinkende, roterende … noget, han aldrig før har set. Han vil væk, springer op og har retning mod døren, da en skikkelse pludselig træder frem, som ud af intet, og spærrer ham vejen. “Hvem fanden er du?” udbryder Daniel forskrækket og vil sno sig forbi skikkelsen. Men han bliver standset, da han mærker to hænder på sine skuldre, store, stærke hænder, tunge som sten. Tynger ham ned at sidde på sengen igen.