Familjeliv

Bogen begynder med en Skildring af Henrik Pontoppidans Liv i den lille Bondeby Østby i Hornsherred og senere i Esrum og giver en tydelig Redegørelse for hans politiske Synspunkter. Det er særlig den hellige Ejendomsret, han har set sig ond paa, hvad man jo nok har anet. Saa kommer den skæbnesvangre Ferieudflugt til Blokhus ved Vesterhavet, en Skildring af en ny Lidenskabs Opblussen, som virker saa afklaret, at den maaske er det smukkeste i Bogen, og derefter de urolige Aar i København, hvor han kom i nær Forbindelse med Edvard Brandes, Ernst Brandes, Viggo Stuckenberg og Johannes Jørgensen, han var jo en Tid Medarbejder ved Ernst Brandes' "Børstidende". Henrik Pontoppidan har altid været en Mester i Potrætkunst og er det ogsaa i dette Bind. Han fortæller saaledes om, hvorledes den fattige Stuckenberg engang opsøgte Alberti for at faa ministeriel Billigelse til at faa udbetalt en beskeden Arvepart, der laa baandlagt i Overformynderiet, og hvorledes han brøsigt blev afvist med Ordene: "Ja saa! De er Digter. Skriver Vers. Forhaabentlig vil De af Deres betrængte Stilling lære for Fremtiden at tage Dem noget fornuftigere til. Adjø!" - Tom Kristensen