Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene. Den brede befolkning møder især teknologien gennem de mange nye opfindelser, der pludselig bliver en del af hverdagen for mange. Videnskaben som sådan er noget lidt mere fjernt, men tidens medier melder jævnligt om nye fantastiske gennembrud. De mange omvæltninger, både i dagligdagen og i verdensbilledet, giver anledning til litterær bearbejdning i såvel skrækscenarier som mere humoristiske historier. Hvem skulle fx have troet at mobiltelefonen første gang blev beskrevet i 1913, lydbøger i 1889 og fjernundervisning i 1899? I den mere alvorlige afdeling optræder bl.a. forestillinger om krig ved hjælp af klimavåben, terror ved hjælp af klodens energireserver og et uetisk eksperiment på indbyggerne i en belgisk landsby – sidstnævnte af ingen ringere end Jules Verne. Dette udvalg af historier om gale videnskabsmænd, fjollede opfindere og deres frembringelser bringer historier fra Storbritannien, USA, Australien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Finland. Det viser at frygten for og forventningerne til den nye teknologi var vidt udbredte, uanset om de så blev behandlet alvorligt eller mere humoristisk. Indhold:
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)