Krukken

Kærlighed, mennesker og gamle genstande. Det er nogle af bestanddelene i Malte Frøslevs digtsamling Krukken. Her forsøger fortælleren at nærme sig sin hovedperson, Arkæologen, og hendes kærlighedsliv, sådan som det udspiller sig under en arbejdsferie til et solhedt Bologna, lidt på samme måde som Arkæologen selv forsøger at nærme sig sit fund. En gammel krukke – heraf titlen – som hun har snuppet fra udgravningspladsen. Digtene er i sig selv som en udgravning: en udforskende punktvis boring ned i Arkæologens liv og udvalgte hverdagsoplevelser.