Mulighedernes begrænsning

Vi moderne mennesker udvikler os ensidigt, fordi vi lægger så stor vægt på den logiske, rationelle og analytiske side af os selv, mens sanseligheden får lov til at lide en kummerlig tilværelse. Vi må have mod til at engagere os i livet, sådan at det ikke bliver verden, der bevæger sig som en film foran vore øjne, men os der er aktører. Virkelighedens verden er ikke skræddersyet det enkelte individ. At leve og at kunne agere i kaos kræver, at du er omstillingsparat, og dette lykkes ikke ved, at eleverne igennem deres skoletid oplever ensporet undervisning med fokus på dem selv og egne styrkesider baseret på en mekanisk og resultatfikseret tilgang til livet. Der skal alsidighed og praksisfællesskaber til baseret på bl.a. æstetisk dannelse, hvor sanseligheden og evnen til at lytte og sætte ord på egne tanker, ideer og følelser er en forudsætning for at mestre tilværelsen i det hyperkomplekse videnssamfund - ”mulighedernes potentiale” skal blomstre op!