Hvis man ellers ved, hvad ’haggis’, ’sakkuk’, ’surgrød’ og et godt skvat ’øl med pind’ og lignende ingredienser er for noget, er det måske ikke ligefrem noget, man normalt forbinder med kærlighed og romantik. Novellerne i Sommerland har da også et lidt mere overraskende handlingsforløb end sædvanlige, romantiske fortællinger har, og det er på forhånd svært at gætte, hvordan historien udvikler sig. Alle fortællingerne tager udgangspunkt i oplevelser i sommerlandet. Historierne handler om samliv og romantik, men også om kærlighed set i et noget bredere perspektiv. Således er hovedpersonerne i novellerne f.eks. både voksne og børn, og skildringerne kan give anledning til såvel smil som til at knibe en lille sentimental eller bedrøvet tåre. Selv om der i novellerne på kærlig vis fortælles om ’Familieforviklinger’, ’Barnekummer’, ’Sommer og sakkuk’, et ’Malerisk møde’, det ’Sidste forår’ og om ’Sanglærkens sang’, så er der også anledning til lige at afsløre en smule om kulinariske ingredienser, der for mange formentlig er lidt ukendte.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)