Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For læserne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi?
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)