Visehåndskrifterne, Bind 2

391 DKK (Vejl. pris: 399 kr) Du sparer 2%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser er anden del af VIDENSKABEN OG VISERNE bind 1-3 ved folklorist Lene Ingemann Jørgensen. Vi følger de nu kanoniserede folkeviser fra de blev skrevet ned til de fik status som ’folkeviser’. BIND 1 følger videnskaben om viserne gennem tryk og debatter. BIND 2 og 3 følger de visehåndskrifter, som viserne er kendt fra. Resultatet er overraskende: Videnskaben gjorde viser, der kom fra kongens hof i tiden efter reformationen, til ’viser fra folket i middelalderen’. 


BIND 2: Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser indeholder den hidtil grundigste gennemgang af de i alt 37 bevarede visehåndskrifter, fremstillet i årene 1548-1732. Deres tid, sted og miljø bliver bestemt. Deres viseteksters forbindelse til visesangen bliver afdækket. 

Visehåndskrifternes fremstilling fandt sted over tid. Det bliver påvist, at den samtidig fandt sted indenfor et institutionaliseret miljø: hoffet. Deres anonyme skrivere bliver identificeret til at være ansatte i kongens kancelli. Visehåndskrifterne har hver sit viseudvalg, men der er påfaldende forbindelser mellem deres tekster. Det bliver påvist, at forbindelserne skyldtes, at de mange visehåndskrifter fik forlæg fra én og samme mængde. Kancellisterne indsamlede tekster fra sangere, der formede viser, som forenede de reformerte idealer med hoffets personale- og gæstegruppers livserfaringer. De opbevarede teksterne i deres arkiv og omskrev mange af dem flere gange. De distribuerede de fleste gennem visehåndskrifter til brug ved hoffet, men udleverede dog også nogle tekster fra deres arkiv til personer udenfor. Sangerne transformerede visehåndskrifternes viser til sang, omdannede mere eller mindre undervejs og skrev ned på ny. Omskrivningerne medførte, at der kom stadig flere variationer af de allerede distribuerede viser ind i kancelliets arkiv og at de nytilkomne visers andel faldt. Hoffets visesang blev samtidig presset udefra af kunstdigtningen og af styrets revisioner i tro og love. Visehåndskrifterne blev til henlagte arkivalier. Det blev glemt, hvor de kom fra og hvad de havde været brugt til. Forfatteren påviser, at de under ét reflekterer forløbet i hoffets sangtradition fra opkomst over vedligeholdelse til afvikling.     

For at komme tæt på kongens kancellis arbejde med viseteksterne samt på relationerne til hoffets visesang var det nødvendigt at gennemføre en detaljeret analyse af ét visehåndskrift. Den er fremlagt i BIND 3: Magdalena Sibyllas Visebog.

Boginfo


Titel
Visehåndskrifterne, Bind 2
Forfatter
Lene Ingemann Jørgensen
Forlag
Bogforlaget Ordspor
Udgivet
2019-11-18
Kategorier
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788799910212

Lignende bøger


SPAR
2%
Bog (Hæftet)
293 kr ( 299 kr )
SPAR
2%
Bog (Hæftet)
293 kr ( 299 kr )
SPAR
2%
Bog (Hæftet)
293 kr ( 299 kr )
SPAR
9%
Bog (Indbundet)
180 kr ( 198 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)