Alle med et ledelsesmæssigt ansvar står derfor overfor et valg. Enten kan de af egen drift kaste sig ind i kampen for at styrke cybersikkerheden på deres ansvarsområde. Eller de kan afvente, at hackerne rammer dem, mens lovgiverne mister tilliden og begynder at stille krav, der vil pålægge ledelsen et klart ansvar. Begge fænomener er i dag under fuld udfoldelse med stadigt alvorligere økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser efter cyberangreb og med stadig stærkere lovgivning, herunder med krav om aktiv og dokumenterbar ledelsesinvolvering i organisationens cybersikkerhed. Med ”Cybertrusler. Det digitale samfunds skyggeside” får Danmark for første gang en samlet redegørelse for forståelsen af cybertrusler, de mangeartede former de kan opstå i og en række forskellige måder som truslerne kan håndteres på. Lad det være en opfordring til at få cybersikkerhed på dagsordenen i alle organisationer – på en passende, afbalanceret og kontinuerlig facon.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)