Det utidige subjekt

Subjektbegrebet står i centrum. Et utidigt begreb. Utidigt i den forstand, at der er tale om et subjektbegreb, der hverken kan reduceres til historicismens diskursivt variable konstruktioner, endsige til et klassisk universelt betydningskonstituerende subjekt. Subjektet er også utidigt i gængs forstand: næsvist, et subjekt der taler for meget eller for lidt, for tidligt eller for sent, et subjekt der ikke kender sin besøgelsestid, et subjekt der yder modstand. Lacan er ophav til dette begreb, og det er først og fremmest her psykoanalytikeren krydser klinger med filosofferne, de filosoffer der så ofte lader subjektet figurere som ureflekteret grund og forudsætning. Med udgangspunkt i Lacan, Freud, Heidegger, Sartre, Badiou og Žižek belyser Det utidige subjekt endvidere begreberne begær, drift, den Anden, kærlighed, sandhed, frihed og determinisme.