Mennesker skaber mening i de situationer og sammenhænge, de deltager i. Faktisk kan de slet ikke lade være. Det ses blandt andet i et klassisk amerikansk studie (Heider & Simmel 1944), hvor man bad en række deltagere om at iagttage en kort sekvens af simple figurer (en stor trekant, en mindre trekant, en lille cirkel og et rektangel), der bevæger sig i forhold til hinanden. Dernæst bad man deltagerne beskrive, hvad de havde set. I de fleste tilfælde fortalte deltagerne en sammenhængende (og meningsfuld) historie om bevægelserne. Den store trekant havde mobbet de to mindre figurer, som søgte ly i rektanglet og til sidst flygtede ud af billedet, hvorefter den store trekant ødelagde rektanglet i et vredesudbrud. Studiet illustrerer, hvordan mennesker tilskriver, eller i hvert fald forsøger at tilskrive mening til deres omgivelser, her i relation til simple geometriske figurer, der bevæger sig hen over en skærm.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)