Bare på online-musikplatformen Spotify uploades i skrivende stund mere end 60.000 tracks om dagen. Endvidere har det de seneste årtier været almindeligt at integrere samples fra eksisterende fonogrammer i egne musikproduktioner og dermed bruge dele af andres musik til at skabe nye værker. Hiphopgenren er eksempelvis kendetegnet ved, at samples udgør en så væsentlig del af musikken, at man svært kan forestille sig hiphopmusik uden sampling. Til illustration kan nævnes sangeren James Brown, som ifølge www.whosampled.com i skrivende stund har fået samplet sin musik 14.866 gange. Der er således en praktisk virkelighed, der indikerer, at en behandling af ophavsretten til musik er mere end blot teoretisk relevant.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)