Baskerville-slægtens Hund

Legenden fortæller, at den ældgamle Baskerville-slægts ulykker begyndte, dengang den fordærvede Hugo Baskerville påkaldte Djævelen og jagtede en ung pige over heden for at skænde hende. Han døde samme nat – med struben flået op af en diabolsk kæmpehund. Ingen ved, hvor uhyret kom fra, men det siges at være dukket op igen og igen i slægtens historie som tegn på en forbandelse, der har ført til mange af Hugos efterkommeres pludselige, voldelige og uforklarlige død. Nu er den seneste indehaver af Baskerville Hall, sir Charles Baskerville, død – tilsyneladende af et hjerteanfald. Men sir Charles’ læge, dr. Mortimer, opsøger mesterdetektiven Sherlock Holmes for at bede ham kigge på sagen. For da han fandt sir Charles, var dennes ansigtstræk forvredet af rædsel, og tæt ved afdødes lig så han sporene … efter en kæmpemæssig hund. Baskerville-slægtens hund er måske Sherlock Holmes’ berømteste sag overhovedet og regnes for en af verdens bedste kriminalromaner. Det er verdens mest filmatiserede stykke fiktion.