Morfar var søn af cigarmagerne i Horsens. Da han var lille, fandtes der ikke sutter. Så når baby-morfar skreg, fik han en cigar. Nu var han 83 og brugte stadig cigar. I min morfars lejlighed var røgen så tyk, at man kunne skære sig gennem den. Det sagde de voksne i hvert fald. Og man åbnede ikke vinduerne, for dengang var luften fuld af træk, og træk kunne man blive syg af.
Morfar havde altid hvid skjorte på, og slips, og bukser, vest og jakke af groft, gråbrunt stof. Og når han skulle ud på gaden, tog han hat på. Altid.
Lejligheden var den øverste i et højt hus, og højhuset var det øverste på bakken i en stor by. I godt vejr kunne man se helt ud til havet, og andre gange kunne man kun se skyer. Og røg.
Om forfatteren
Gry Gasser er født i 1977 som resultatet af modsætninger, der mødes. En mor fra flade og rolige Danmark. En far fra bjergene i temperamentsfulde Østrig. Hun er opflasket med troen på, at alt kan lade sig gøre.
Alt i denne bog stammer fra det gasserske familiearkiv.
