Alt imens jeg tidligere vidste og tydeligt kunne føle, at jeg var anderledes, vidste jeg jo ikke hvorfor, kun at jeg havde behov for regler, strukturer, ensartethed, orden osv. omkring mig, for at tingene fungerede. Jeg kunne mærke, at sarkasme, ironi og drilleri virkelig gik mig på. Jeg tog alt ind og blev ked af det, men viste det aldrig udadtil. Facaden virkede rigtig godt: jeg var hård udenpå, men glasagtigt skrøbelig indeni. Alle mine sanser undtagen synet er forstærkede. Lugte, lyde, berøringer, smage – ja, alt er forstærket. Så i andres øjne (især min families) var jeg besværligt sart og fik tit beskeden: ”Hold op med at være så nærtagende!”
Om forfatteren:
Susanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som hjælp til det kognitive terapiforløb, hun har undergået igennem 4-5 år.