GirlTalk kan i år fejre 20-års jubilæum, og det hylder vi i en bog, hvor spørgsmål bliver klogt besvaret, svære emner bliver beskrevet og normaliseret, og teenagepigen får masser af gode råd til at komme igennem en tid, hvor krop og sind kan føles fremmed.
Det kan være rigtigt svært for unge piger at ramme teenageårene. Kroppen begynder for alvor at ændre sig både fysisk og mentalt. Bryster, bumser, menstruation, følelser, kærlighed, kærester, sex osv. Samtidig kæmper et stigende antal unge med ensomhed, mobning, angst, stress, skoletræthed, depression mv. Psykolog og forfatter Anna Bjerre og hendes hold af dygtige eksperter fra GirlTalk har mange års erfaring i at hjælpe piger og unge kvinder via digital rådgivning, gruppeforløb, samt formidling gennem foredrag, workshops, sociale medier og podcast. Det gode arbejde fortsætter her i bogen, hvor vi kommer rundt om mange af de temaer, der kan være svære at tale om. Det bliver primært gjort via Q&A, hvor pigerne får svar på deres mange spørgsmål.
Der er baggrundsviden, fakta og gode råd inde for de emner, der kan fylde hos en 12-17-årig pige. Her er ingen løftede pegefingre, men i stedet masser af forståelse og anerkendelse af de unge piger og deres udfordringer og spørgsmål. Bogen normaliserer det, der for mange unge kan virke pinligt eller forkert.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)