I dag tager vi nationalstaten, demokratiet og Grundloven for givet. Det gjorde Grundtvig ikke, for disse institutioner kom først mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund ombygget fra enevælde til demokrati og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og Grundtvig selv bidrog i høj grad til denne samfundsombygning.
Med samfundsombygningen blev nationsbegrebet, folkebegrebet, statsbegrebet, frihedsbegrebet og trosbegrebet helt centralt. Ombygningen rejste et hav af spørgsmål? Hvad skulle man forstå ved frihed? Skulle der være religionsfrihed og ytringsfrihed? Hvordan skulle forhold mellem staten, kirken og skolen organiseres? Skulle skolen fortsat danne børnene til gode kristne? Eller til gode borgere? Hvad med jøderne? Kunne de indgå i folket og nationen? Og hvad med de fattige? På hvilken måde skulle samfundet tage sig af dem? Og mange andre spørgsmål rejste sig…
Denne bog illustrerer gennem en række artikler, hvordan det danske samfund, vi kender i dag, blev bygget, og hvordan Grundtvig bidrog til det.
"Hvis studiet af Grundtvig som samfundsdeltager har brug for en grundbog, så er den her."
Knud Wentzel, Weekendavisen
"Hvor er det dog befriende med et værk, som kommer hele vejen omkring Grundtvig, ikke kun som salmedigter, som teolog, litterat eller politiker, men også som samfundsbygger. ...
Bogen 'Samfundsbyggeren' bør derfor stå på hylden hos enhver, som har interesse for Grundtvig eller for bygningen af det danske samfund. ... Så læs bogen og kom, lad os bygge et samfund!"
Mads Davidsen, Dansk kirketidende
