Vi har alle tre tabt vores hjerter til Østerbro. Selvfølgelig er det altid sådan med kærlighed, at vi godt kan se, der måske er mere fest andre steder i København. Men for os, der alle tre bor, spiser og handler på Østerbro, er Østerbro det bedste sted og der, hvor vi helst vil være i det daglige. Ydermere er det også her David arbejder – hvilket vi andre nyder godt af, når vi spiser hos ham i hans restaurant. Det er her, vores børn vokser eller er vokset op og går i skole. Det er her vi kender mange af de små gode handlende, som vi får en sludder med, hver gang vi kommer der. Østerbro er som en lille by i byen, og de seneste 20 år er der kommet ganske mange skønne spisesteder og fødevarebutikker, som er med til at gøre, at vi stadig elsker Østerbro.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)