Levering: 2-5 dage efter 2025-11-10
Jeg begyndte i skolen i 1957, og da jeg havde lært at læse, sugede jeg alle artikler i FDMs ’MOTOR’ til mig. Jeg begyndte allerede dengang at samle på bøger om biler, og jeg har dem stadig i mit ’bibliotek’. Årene 1965 og 1966 fik imidlertid afgørende indflydelse på resten af mit ’billiv’, idet interessen for biler blev mere og mere rettet mod de italienske.
I 1965 var vi på campingtur til Gardasøen, og der var meget smukt, sagde min familie, og de havde ret, har jeg senere ved selvsyn erfaret. Dengang i 1965 så jeg kun biler – italienske biler vel at mærke. De kørte rundt på gaderne – biler som jeg kun havde set på billeder i ’Bil-årbogen’. Her var de så i ’levende live’, og for mig var det intet mindre en Paradis på jord. Den smukke natur måtte vente – den kunne alligevel ikke måle sig med synet af Lancia Flavia, Alfa Romeo Giulia, Fiat 1600 OSCA og alle de andre.
I 1966 åbnede Jyllandsringen den 15. maj, og jeg var der. Her overværede jeg, at de små Fiat Abarth 850 og 1000 knuste enhver konkurrent i de to mindste standardvognsklasser. Jeg var i ekstase, og fra den dag blev motorsporten en stor del af mit liv. Kun 15 år gammel, og med de lommepenge jeg kunne tjene ved at slå græs omkring den hjemlige villa, blev jeg i stand til at købe mit første motorblad i en bladkiosk på Nørregade. Det var et nummer af ’Illustreret Motor Revy’, og én af artiklerne havde overskriften ’Ferraris racersportsvogne 1966’.
Jeg fandt ud af hvilken type løb, bilerne skulle deltage i, og dermed fik jeg indblik i og interesse for langdistanceløb som f.eks. Sebring 12 timer, Targa Florio, Nürburgring 1000 km, Monza 1000 km og ikke mindst Le Mans 24 timer. Jeg var dybt fascineret af, at der skulle køres motorløb i 24 timer, og jeg måtte på biblioteket for at få større viden om dette løb. Jeg var endvidere meget fascineret af, at Ferrari havde vundet Le Mans 9 gange, og af de 9 gange var det seks gange i træk fra 1960 til 1965.
Samtidig med, at min interesse for Ferrari i foråret 1966 blev intensiveret, fik Vejle fint besøg. En englænder boede på Grand Hotel lige midt i byen, men hvad vigtigere var – hans Ferrari 250 GTE 2+2 stod i flere dage parkeret i Orla Lehmanns Gade lige uden for hotellet. Jeg brugte al min fritid, men desværre også noget af skoletiden på at betragte den bil. Jeg var i en drømmeverden og en hovedhjørnesten i min passion for Ferrari blev grundlagt her på et ’gadehjørne’ i Vejles midtby.
