9 værktøjer til at klare eksamen

46 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Vil du klare dig bedre til eksamen? Denne bog er til dig, der allerede gør det godt, men gerne vil gøre det endnu bedre. Den er også til dig, der ikke er så god ved eksamensbordet. Alle kan nemlig forbedre sig – og når du har læst denne bog, har du værktøjerne til at klare dig bedre til eksamen. Kunsten at gøre sit bedste i pressede situationer er – en kunst. Det er svært. Det er svært for mig, og det er også svært for dig. Det er faktisk svært for alle. Det føles bare ikke altid sådan. Når andre gør det, så ser det så nemt ud. Og når vi selv skal, så er det både tungt og vanskeligt. Men vi ser ikke hele sandheden. For alle har faktisk svært ved at yde deres bedste, når situationen er presset. Alle lider i større eller mindre grad af frygten for at fejle, angsten for at dumpe eller tanken om at ’falde igennem’ og gøre sig selv til grin – fra skoleelever til kunstnere, der optræder på de store scener. Alle har eller har haft angsten i sig. Folk tackler det bare forskelligt. At du har svært ved at tackle en eksamen, er derfor helt normalt. Forberedelse til eksamen kan opdeles i to dele. Den ene del er det faglige. Du skal have læst pensum og få styr på noterne. Denne del af forberedelserne er sandsynligvis langt den største. Den anden del af forberedelsen er ’alt det andet’. Alt det andet er det, som denne bog handler mest om. Alt det andet er det, som ikke er fagspecifikt, men som hører til selve eksamenssituationen. Idrætsfolk, som skal gennemføre en krævende præstation eller konkurrence, lader mentalt op. Det samme skal du gøre. Du skal gøre dig mentalt og fysisk klar til den præstation, som du skal til at gennemføre. Intet vil være mere ærgerligt, end hvis du kan pensum til fingerspidserne, men ikke får ’leveret varen’ til censor. At du forlader eksamenslokalet uden at have fortalt alt det, som du har brugt uger, måneder eller år på at lære. Det vil være som at bage en kage og smide den i skraldespanden. Ingen får glæde af den – og du står tilbage uden noget, ud over en masse spildt tid og en masse ærgrelser. Denne bog vil give dig en forståelse for det, der sker, når du bliver ramt af eksamensangst, og give dig forskellige redskaber til at gennemføre en vellykket eksamen. Du kan læse værktøjerne hver for sig og springe til dem, der umiddelbart giver mest mening. Men det er selvfølgelig allerbedst, hvis du gør det hele. De ni værktøjer er: 1. Bliv optimist. 2. Fjern de negative tanker. 3. Visualisér det. 4. Læg en plan. 5. Lær udenad. 6. Fyld noget i rummet. 7. Vær flittig. 8. Drop plan B. 9. Vær god ved dig selv. Men først lidt om os, der har skrevet bogen. Søren Sørensen, eller SØR, som hans kammerater kalder ham, er jagerpilot. En F-16 flyver gennem luften med over 800 kilometer i timen, og nogle gange skyder fjenden efter én. Derfor ved Søren rigtig meget om at klare sig i pressede situationer. Men Søren har også været en lille, tynd dreng, der havde svært ved at klare sine eksamener. Det er man bare nødt til at lære, hvis man skal igennem uddannelsen som jagerpilot. Man bliver nemlig testet hele tiden. Jacob Høedt Larsen har derimod altid været god til eksamen – især de mundtlige. Det er lidt svært at forklare hvorfor, men det er noget med, at han kan fornemme, hvad lærer og censor godt vil høre lige nu. Han har, ligesom Søren, været til helt uhyggelig mange eksamener i skolen, på handelsskolen og senere på universitetet. Jacob holder foredrag og underviser, så han ved en masse om at forberede sig og levere en god præstation på dagen. Til gengæld er han naturligt lidt doven.

Boginfo


Titel
9 værktøjer til at klare eksamen
Forfatter
Søren Sørensen, Jacob Høedt Larsen
Forlag
Talegaver Forlag
Udgivet
2013-11-29
Kategorier
Social og samfund Fagbøger Sjæl og sundhed
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
ISBN
9788792918017
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
39 kr
Ebog (epub)
60 kr
Ebog (epub)
173 kr
Ebog (epub)
33 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)