99 minimalistiske husråd
                									
							
                
                    136 DKK
                                        (Vejl. pris: 150 kr) Du sparer 9%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Mangler du ro og overblik, fordi pladsen i dit hjem og dit hoved  føles trang? Er du frustreret over og træt af at bruge penge på  overflødige ting, der alligevel ikke giver dig glæde? Og drømmer du om  mere tid og nærvær til det allervigtigste i dit liv? 
Få hjælp til dette og andre udfordringer i denne lille lærerige bog  med 99 inspirerende og praktiske husråd til en mere minimalistisk  hverdag, så du skridt for skridt kan skabe et friere og nemmere liv. 
Minimalisme handler ikke om at sælge alt, hvad du ejer, leve på en  sten med stilrene, neutrale møbler og spare på alt, hvad der er sjovt i  livet. Det handler om at fokusere på det vigtigste i DIT liv, fjerne det  overflødige og finde glæden ved mindre, for derved at skabe rum, luft  og overskud til det, der virkelig betyder noget. 
Husrådene spreder sig ud over alle aspekter af hverdagen og livet og  giver inspiration til, hvordan du via minimalisme kan få styr på fx rod i  hjemmet, unødvendig shopping, en overproppet kalender, tøjkriser,  presset madlavning, manglende overblik i økonomien, kedelig rengøring,  overfyldte tanker og uendelige to-do-lister. 
Bogen er krydret med flotte og finurlige illustrationer. 
Om forfatteren 
Maria Rohde Madsen er grafisk designer, fotograf, konceptudvikler,  minimalist, hiphopper, foodie, livsnyder, eventyrer, humanist og  forfatterinde. Hun udkom med sin første bog, Det plantebaserede  basiskøkken, i efteråret 2018.  Minimalisme, slow living og bæredygtighed er Marias mærkesager, og  hun lægger vægt på livsglæde, kvalitet, langsommelighed, indre  balance, respekt for kloden og næstekærlighed.