Intro del II: Drabsenheden, som efterforsker mordet på Jidji Zerhouni, følger sagens spor frem til en mytisk forklaring: til Lazarus’ Lancet, en daggert som ifølge apokryfe skrifter er smedet af djævlen selv; særligt det faktum, at den knivsmyrdede pige fortsætter med at bløde i ligkælderen, understøtter den overnaturlige tese. Retsmediciner G. Philips er forundret. Det er som om, pigen endnu ikke er helt død, som om hun venter på noget, i Limbo, måske at blive slået ihjel for anden gang. En uortodoks iscenesættelse sættes i værk. Problemet er, hvordan man låner et lig, off-the-record, til at blive dræbt på ny? Nøglen ligger i Shakespeares »Hamlet«. I Holmegårdsparken følger de tre plejere, Grethe, MaLou og Mille, nysgerrigt politiet; ja forføres af gåden og forelsker sig. Amoriner svæver i luften, i spejlinger af drabet. For kærlighedens klinge er tveægget: kærlighed kan anspore til de ædleste, men også usleste, gerninger. Som politidirektør G. Nathansens 'sorte bog' – meget dystert – åbner op for. Vævet bringer læseren tilbage til konfirmationsalderen, Hollywood i 80'er og 90'erne og til the National Bank of Egypt. – I forsøget på at lokalisere den giftige edderkop og morder.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)
