Afbrydelser

95 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Når man tænker på begrebet ”afbrydelser”, giver det flere associationer. Og når man beder 21 forfattere i moden alder om at skrive om deres associationer ved begrebet, får man en mangfoldighed af fortællinger. Venskaber, der døde ud, brudte familier. Men også barske hændelser og oplevelser fra barndom og ungdom. Hele paletten er med i denne antologi, som Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe har samlet. Redaktørerne havde fra starten forestillet sig, at forfatterne især ville skrive om afbrydelser i forfatterskabet, hvad der for en forfatter kunne fremkalde frivillige eller ufrivillige skrivepauser – og hvad der igen kunne sætte skriveriet i gang. Det har bogen også eksempler på. Men først og fremmest viser projektet, at når muligheden for at skrive noget melder sig, kan forfattere slet ikke lade være med at skrive. Og når det drejer sig om forfattere i moden alder, giver hændelser og oplevelser fra et langt liv muligheder for alskens fortællinger. Erfaring er et godt dansk (germansk) udtryk for, at man har rejst (“fahren”). Og jo ældre, man er, des længere er livsrejsen. Uddrag af bogen Jeg ønsker mig et vidunderligt liv med fordybelse, arbejdsro, fred og tid i lange baner. Kun afbrudt af andre, når jeg selv har lyst. For et menneske, der lever i sin egen indre verden, må sådan en tilværelse være den ultimative drøm. En drøm, som, netop fordi den aldrig kan opfyldes, uden at man kommer til at savne alt det vigtigste i livet, nok hellere må vedblive at være en drøm! Nu må man jo være et skarn, hvis man ikke kan lide at være i centrum, ikke bryder sig om at blive efterspurgt, elsket og savnet, også når man selv føler trang til bare at fordybe sig i sit eget indre. Deri ligger mit livs dilemma. En trang til selv at være med i det hele, være på, deltage for fuld skrue og gribe udfordringerne, når de kommer flyvende om ørene på en, mens man på samme tid virkelig ønsker, at man sad på en sten midt i en brusende flod, hvor ingen kunne nå en, og man kunne få lov til at tænke i fred! Med bidrag af: Marianne Bahl Else Berenth Hanne Bidstrup Kaj Ørnfeldt Clausen Britta Hørdam Niels Aage Jensen Birgit Dagmar Johansen Henning Kirk Fanny Knight Gerda Thastum Leffers Vibeke von der Lieth Preben Juul Madsen Viggo Madsen Kirsten Mejlhede Arabella Neuhaus Lizette Nielsen Benny Pedersen Dorthe Emilie Røssell Vagn Simonsen Arne Ærtebjerg Ragnhild Bech Ølgaard

Boginfo


Titel
Afbrydelser
Forfatter
Gerda Thastum Leffers
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2015-03-25
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1.
ISBN
9788793328419
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
95 kr
Ebog (epub)
79 kr
Ebog (epub)
118 kr
Ebog (epub)
118 kr
Ebog (epub)
142 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)