Afmagtens centrum

---

---

---

AFMAGTENS CENTRUM giver et sjældent indblik i Christiansborg som arbejdsplads. Med afsæt i halvandet års kvalitativt feltarbejde undersøger bogen, hvordan det opleves at arbejde som politiker eller ansat i Folketinget – og hvad der sker, når ambitionen om at gøre en forskel kolliderer med hverdagens krav, tempo og konkurrence. 

I kontrast til den dominerende politologiske forskning vælger bogen en organisatorisk og sociologisk tilgang, hvor det levede liv og daglige praksis er i fokus. Med begreberne ”fremmedgørelse” og ”resonans” som analytiske omdrejningspunkter afdækker forfatteren de strukturer og dynamikker, der former arbejdsmiljøet på Christiansborg – på godt og ondt. 

Centralt i analysen står spørgsmålet om trivsel. Hvorfor bliver så mange syge af politik? Hvordan opleves det at skulle ”udbattle” kolleger og konkurrenter? Og hvad betyder det for demokratiet, når de folkevalgte føler sig magtesløse? Bogen viser, hvordan Christiansborg både kan være en meningsfuld og inspirerende arbejdsplads – og en kilde til stress, udbrændthed og oplevet afmagt. 

AFMAGTENS CENTRUM er et indsigtsfuldt og tankevækkende bidrag til forståelsen af dansk politik indefra. Den henvender sig til forskere, studerende, praktikere og alle med interesse for det moderne folkestyres vilkår og udfordringer.

Bogen river tæppet væk under forestillingen om Christiansborg som et sted fyldt af magt og privilegier. Den viser i stedet et Folketing, hvor politikerne lever under vilkår, der slider på både mennesker og demokratiet. Bogen dokumenterer, at bag de smukke rammer på slottet findes en arbejdsplads, der producerer lige så meget mistrivsel som lovgivning. 

Emil Husteds analyser gør det ubehageligt tydeligt, hvordan tempo, konkurrence og magtesløshed langsomt æder resonansen – gløden i øjnene – hos dem, der skulle være demokratiets bærere. Det mest urovækkende er, at Folketinget risikerer at miste sin sjæl. Og mister Folketinget sjælen, mister demokratiet sit kompas. Derfor er denne bog ikke kun en advarsel, men også en appel til at genskabe respekten for politik som disciplin. Vi har brug for et Folketing, der igen kan være et sted, hvor mennesker kan brænde for noget større uden at brænde ud. Kun sådan kan vi gøre det attraktivt for de dygtigste at påtage sig det utaknemmelige, men livsnødvendige hverv: at forvalte magten på vegne af os alle.