Alderdom som kærlig aktivisme

---

---

---

Selma kan føle sig som mosset, som træerne og som himlen. Hun kan mærke uendeligheden inden i og omkring sig, og i den tilstand mærker hun, at hun er en gæst på mikroorganismernes planet. At det er dem, der er klodens herskere. Hun kender til at være både sig selv og det andet på samme tid, og hun mærker en forbundethed på tværs af arter. En tilstand, hvor hun er kærligt forbundet med det, der omgiver hende. Hun er sig selv og egetræet, sig selv og svanen, sig selv og søen. Hun tænker tit, at disse tilstande kan føles som et stille, men radikalt oprør. En modstandsform, hvor mennesker aflærer og genlærer.