Jack og Ethel bor i Afrika med deres far, som er missionær. En aften er han taget af sted til en syg høvding, der har brug for hans hjælp. Ethel og Jack er alene i hytten, da de hører vilde lyde og ser lysglimt fra landsbyen. Ethel er bange, men Jack viser hende en amulet. Han har fået den af sin ven Tongo, som siger, at den vil beskytte dem. Men mod hvad?
Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.
Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der igennem sin karriere skrev under hele 39 forskellige pseudonymer (heriblandt under navnet Gustav Harder, mens det mest kendte og anvendte var Charles Bristol). Han skrev over 300 værker i forskellige genrer lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen ”Med luftskib til Mars”, som han skrev sammen med August Kingsley.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)