Anholts naturhistorie

---

---

---

Anholts naturhistorie giver læseren indsigt i de processer, der har formet øens udvikling, og viser de mange spor af udviklingshistorien, som kan findes på Anholt.
 
Topografien på Anholt afspejler mange af de processer, der har formet øen de seneste 20.000 år. Billeder og tegninger i bogen skal gøre det nemmere for læseren at genkende disse spor i naturen.
Anholt fremviser enestående spor af havniveauændringer fra og efter den seneste istid. Disse variationer skyldes iskappernes vækst og smeltning, som har påvirket vandstanden globalt. Samtidig betyder jordskorpens nedsynkning under isens vægt, at havnivauet i Kattegat i høj grad bliver påvirket af bevægelser i jordskorpen. Bogen vil gøre denne komplekse historie tilgængelig og forståelig.
 
Klimaforandringer gennem historien er et centralt tema.
En del af de naturforskere, der har udforsket Anholt, har også arbejdet i Grønland, hvilket giver mulighed for at inddrage observationer derfra, som kan kaste lys over Anholts naturhistorie.
 
Øens og Kattegatområdets naturhistorie kan spores tilbage en milliard år, hvilket gør det udfordrende at overskue de lange tidsrammer.
For at skabe overblik over tidsforløbet er bogen inddelt i fem perioder, der behandles på følgende måde:
Først gennemgås de seneste 1000 års udvikling med støtte i historiske kilder.
Dernæst undersøges de sidste 10.000 år – perioden efter den seneste istid – ud fra spor i Ørkenen og Kæret.
Derefter rettes fokus mod de seneste 100.000 år, altså den seneste istid, med udgangspunkt i vidnesbyrd fra Bakkelandet samt studier af ledeblokke og isbevægelser i og omkring Kattegat.
Den seneste million år har rummet cirka 10 istider, men der er kun sparsom viden om de 9, der ligger før den sidste. Dette afsnit vil belyse, hvordan teorier om istidernes opståen har udviklet sig.