Modstanden mod et byggeri samler en gruppe af de lokale omkring Asger. Det hele går imidlertid ganske anderledes, end gruppen havde forventet.
Gennem historien oplever Asger menneskers måder at tackle livet på og fællesskabets betydning for vores alle sammens liv.
En fortælling fuld af humor og varme om veje ud af ensomheden.
Ensomhed kommer i mange forklædninger. Ensomhed i den forstand, at du simpelthen er mutters alene, er langt fra den værste. Ensomhed, for eksempel som erkendelsen af, at der ikke er et eneste andet menneske, der ved, hvad du tænker, er langt værre. Ligesom den ensomhed, der opstår, når du opdager, at du ikke er medlem af noget fællesskab, ikke har nogen til at samle dig op, når du er nede, og ikke har en gud at forbande over det. For mange ender ensomheden med at blive normalen, noget, de kan leve med; for andre bliver det til en ubærlig byrde, der somme tider får den ulykkeligste udgang; for nogle lykkes det at finde en vej ud. For de fleste er det under alle omstændigheder en kamp med svære odds og dårlig statistik. Asgers vej blev en broget rejse gennem ensomhedens landskaber – hvis jeg må tillade mig at lægge ud med at formulere det sådan lidt lommepoetisk.
Om forfatteren
Jan Brunchmann har skrevet hele sit liv, men først i de seneste år på fuld tid. Hans tekster fokuserer på menneskene og deres relationer med hinanden og på deres kampe med sig selv og med de omgivende vilkår. Asgers vej er hans anden bogudgivelse.
