At rejse sig er at leve

AT REJSE SIG ER AT LEVE Ungdommelighed er i vesten blevet en markør for udødelighed og det gode liv, og alderdom er blevet synonym med reduceret førlighed og åndstab. De unge kan godt forestille sig, hvad alderdommen er, men da de ikke har været der, er de – kærligt sagt – blot at betragte som overbeviste ignoranter. Alt er nemlig så nyt, når man er gammel, og jeg bliver kun gammel én gang. Jeg er forelsket i livet som gammel. Jeg kan nyde mit liv én gang til. Se det fra nakkesiden og forstørre øjeblikket. Mens tid er. Jeg er både gammelklog og bagklog, og jeg nægter at holde min livserfaring tilbage. Jeg ved godt, at hvis vi gamle gør det, de unge gør, så bliver vi interessante. Måske kommer vi i medierne. Når vi er ungdommelige og aktive. Når vi bungeejumper, svedig og grimasserende træder et par mountainbike-pedaler, bestiger bjerge i Indien og Himalaya, sejler i oprørt hav i et badekar eller springer faldskærm. Jeg melder fra.