Badia Ballan

Badia Ballan er født i 1944 i landsbyen Eilabun i Galilæa i datidens Palæstina. Landsbyen blev i 1948 først rømmet og udplyndret, siden rehabiliteret og indlemmet i Israel, hvorfor hun som barn i en kristen arabisk familie voksede op i den nye jødiske stat. Sammen med sin familie – farmoderen, faderen, moderen og de 10 søskende – boede hun her under simple, men trygge forhold. Sliddet i markerne og lysten til at bryde med den udbredte analfabetisme ansporede hende til at gå i skole og til sidst uddanne sig til ”practical nurse”. Det var mens, hun var ansat på en klinik i Maghar i Galilæa, at hun – som den selvstændige kvinde hun var blevet – i 1969 tog på krydstogt til Italien og herfra med tog op igennem Europa til Danmark. Alt sammen med henblik på at feriere hos en veninde i København. Under opholdet i Danmark mødte hun en mand, og snart blev hun gift og fik børn. I dag, små 50 år efter, er hun dansker, pensionist og en aktiv frivillig efter årtier som ansat i det danske sundhedsvæsen.