Betydeligt
                									
							
                
                    265 DKK
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                 Denne bog handler om sprogets mindste betydningsbærende enheder, nemlig  morfemerne. Forskning viser at god morfologisk opmærksomhed og morfematiske  færdigheder har betydning for både læseforståelse, læsehastighed, ordkendskab  og stavefærdigheder. Vi ved også at morfologisk opmærksomhed kan styrkes hos  elever og kursister med ringere sproglige forudsætninger gennem direkte  undervisning i morfologisk opmærksomhed og brug af morfematiske strategier. Skal man undervise børn, unge eller voksne i læsning, stavning og skrivning,  har man brug for et grundigt indblik i det danske sprogs indretning. Det kan  være et godt udgangspunkt at være en god sprogbruger, men det er typisk ikke  tilstrækkeligt i sig selv. Grundig viden om morfologi kan styrke den underviser  der ønsker at kunne udpege, forklare og kategorisere ords opbygning og orddeles  funktion i sproget for børn eller voksne på en pædagogisk måde. 
Gennem præsentation, praktiske øvelser med løsningsforslag og  refleksionsøvelser gør bogen læseren fortrolig med morfologi. Bogen tilbyder  argumenter for at undervise i morfologi og et begrebsapparat og analysemetoder  til at vurdere og udvikle usikre stavere og læseres morfologiske opmærksomhed,  ordlæsestrategier og stavestrategier. 
Bogen falder i tre dele. I første del introduceres centrale sproglige  grundbegreber og relevansen ved at arbejde med morfologi. I anden del gås i  dybden med de enkelte morfemtyper og herefter principperne for sammensætning,  afledning og bøjning. I bogens tredje del ses på vurdering af morfematiske  færdigheder og undervisningstiltag. 
Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk sprog, herunder  nuværende eller kommende undervisere i læsning og stavning, læsevejledere og  specialundervisere. Det kan fx være undervisere på mellemtrinnet og i  udskolingens almene læse- og staveundervisning, i særligt tilrettelagte eller  understøttende forløb, på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for  unge og voksne (FGU, FVU, OBU m.v.).