Levering: 2-5 dage efter 2026-03-30
Birding handler ikke kun om fugle, men om fokus, nærvær og natur i en tid, hvor vi mennesker længes ud.
Anders K. Sørensen sætter ord og billeder på denne bevægelse, med både indsigt og begejstring. Han har som voksen genfundet sin barndoms passion for fugle og tager dig med ud i felten. Til havørne over skovene. Til spurve i hækken. Til isfugle ved Susåen. Til de fugle, du møder i din have, og de arter, som det kræver en lidt større indsats at opleve. Og ikke mindst til de fællesskaber, der vokser i naturen.
Bogen forbinder levende fortælling og skarpe observationer med stærke fotografier og rummer både personlig refleksion, indsigt, reportager og er spækket med tips og tricks til alle natur- og fugleelskere.
BIRDING – fortællinger om fugle og hvorfor mennesker kigger på dem er smukt illustreret med 24 akvareltegninger af den danske kunstner Troels Carlsen.
CITAT: Flere og flere kigger på fugle – her er bogen, der fortæller dig hvorfor
ANDERS K. SØRENSEN (f. 1972) er cand.scient.soc., tidligere kulturjournalist og i dag partner i et kommunikationsbureau. Når han ikke arbejder, er han som regel i felten med kikkert og kamera – på jagt efter det næste vingeslag.