Blomsterne i Karen Blixens liv er en sanselig og personlig fortolkning af Karen Blixens univers, hvor blomster, fortællinger og liv væves sammen til én samlet æstetisk verden. Med udgangspunkt i Karen Blixens liv i Danmark, i Kenya, hendes tilbagevenden til Rungstedlund og hendes litterære arv inviterer blomsterkunstneren Bjarne Als læseren ind i et univers, hvor blomster ikke blot er dekoration, men fortælling, symbol og livsform. Bogen bevæger sig mellem Karen Blixens egne fortællinger, hendes livsfilosofi og en nutidig blomster verden, hvor inspirationen stadig er levende. Undervejs flettes citater, personlige refleksioner og anekdoter fra blomsterfaget ind, og der opstår et møde mellem håndværk, kunst og iscenesættelse. Det er en bog om skønhed, vilje og vilkår – og om den særlige blixenske evne til at gøre livet større. En hyldest til en af verdenslitteraturens mest ikoniske stemmer og til blomsterne, der aldrig blot er blomster. Om forfatter Bjarne Als, Bering House of Flowers Bjarne Als, født i 1965 og opvokset i Fredensborg, indledte sin karriere som blomsterdekoratør allerede som 11-årig. Han arbejdede som blomsterbinder og medhjælper på Country House i Fredensborg. I 1982 begyndte han sin elevtid hos Erik Bering, The House of Flowers Aps, og sammen udførte de opgaver for både det danske og internationale kongehuse. I 2003 blev Bjarne Als udnævnt til Kongelig Hofleverandør og overtog forretningen efter Erik Bering. Privat er Bjarne gift med Hanne og har 2 børn. E-bogen er lavet i fixed format
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)