”Du er så fræk”, svarede jeg.
Men det var godt. Rigtig godt tænkte jeg. Sådan her kunne jeg godt elske Viggo, der elskede mig, som jeg var. En mand der var en rigtig mand. Og – som, inden for særligt de seneste få år, havde fundet modet til at turde tage pis på mig på en vidunderlig kærlig måde.
Romanen: ”Bostøtten på piedestalen” er en fortælling om en kvinde, der en dag møder en bostøtte, som hun forelsker sig i. Det bliver en svær kunst at balancere i som borderliner og – som en i forvejen gift kvinde.
En dag forlader bostøtten hende meget pludseligt igen, hvilket kaster hende ud i en sorg, der kræver, at hun gransker enhver afkrog af sig selv, sit liv og sin borderline.
Men en dag finder hun trøst i at skrive, hvilket viser sig måske at kunne bane en vej gennem sorgen. En sorg, der får hende til at forstå, hvad borderline er for hende.
