Brød og mælk

BRØD OG MÆLK er historien om en ensom piges opvækst – fuld af dufte, farver og smag. Den handler om maden, som både lokker og skræmmer.   Det voksne jeg tænker tilbage på mandarinerne, på det ristede brød, på hvordan hendes første ord var schwarzwaldkage. På hvordan det var at sidde på køkkenbordet med benene dinglende ud over kanten og spise en tallerken fuld af pandekager, når hun endnu en gang skulle være alene hjemme om aftenen. Hun tænker tilbage på sin mors duft, sin mormors risbuding og første gang, hun skulle besøge sin far og han lavede det perfekte måltid til hende. Hvem var hun, den unge pige? Og hvem blev hun til? Langsomt finder den voksne kvinde spor af den pige, hun var, i erindringerne om mennesker og den mad, der fyldte hele hendes liv, men langsomt tømte hende for alt. I centrum af romanen står det store hvide spisebord i stuen, som er gået i arv. Et bord, der er som skabt til store middage, men som hun alt for ofte har spist helt alene ved. Bordet fylder næsten hele den etværelseslejlighed, hvor hun bor med sin datter hver anden uge. Og alt hun drømmer om er at overkomme besættelsen af mad – og lave en risbudding, som datteren skal elske lige så højt, som hun selv gjorde.