Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:
”Skyggebilleder” (1856-1923)
Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra de første industrielle tiltag over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.
”Lysglimt” (1923-1948)
Første ægteskab, som blandt andet fører os til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem vinterkrigen og fortsættelseskrigen med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig.
”En plads i solen” (1948-1981)
Efterkrigstiden der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige, og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.
Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, som var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læseren, og bogen findes oversat til svensk og finsk.
Uddrag af bogen
Tammerfors kunne ikke have set bedre ud i det strålende, sommerklædte landskab, da damperen sent omsider, og stærkt forsinket, endelig viste sig bag pynten. Synet må unægtelig have været temmelig dramatisk, for sort røg væltede ud fra den meterlange skorsten, og vand piskede op på hver side af skroget, så hjuldamperen på afstand mest af alt må have lignet en ildsprudende drage. Da skibet nærmede sig anløbsbroen, stirrede folk med rædsel på det tilsodede dæk, og på de lige så sorte passagerer og besætningsmedlemmer. Og da kaptajnen trak i snoren til dampfløjten så der lød et gennemtrængende hyl, blev effekten en ganske anden end forventet. Folk fik nærmest et chok og flygtede i vild panik. Med det resultat at hestene stejlede, og det ellers fint opstillede musikkorps så befippet, at det med fuld kraft stemte i med noget som skulle have lignet ”Bjørneborgernes march”, alt imens det sværtede og prustende uhyre lagde til kaj med de tilsodede væsner.
Om forfatteren
Carl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og sidenhen medvirket i er utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist.
Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.
