CLARAS GÆSTEBUD

272 DKK (Vejl. pris: 299 kr) Du sparer 9%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Claras gæstebud

Ny kogebog om livet på Glorup Gods Mad er en kilde til glæde og nærvær og ikke mindst historiefortællinger. Sådan beskriver Clara Rosenkrantz essensen af sin nye kogebog med titlen Claras gæstebud. En kulinarisk rejse Clara Rosenkrantz er født i Brasilien, vokset op på Christiania med fristadens værdier og fællesspisninger, og som voksen har hun arbejdet i mange år med gastronomi på flere Michelin- restauranter, hvor mad blev til kunst. “Min opvækst på Christiania har betydet, at jeg fra ganske lille har deltaget i fællesspisning ved langborde, hvor middagen ofte var inspireret af folks rejser. De anderledes smage og farver gjorde mig opmærksom på, at man med mad kan rejse i tid og sted via et måltid,” siger Clara. 

Claras sans for mode er lige så imponerende som hendes kulinariske evner. Hendes garderobe består af fantastiske print, glamourøse vintagefund, detaljerige tasker med masser af humor og sko, der ligner små kunstværker. Denne unikke stil afspejles også i hendes madlavning, hvor hver ret er en visuel og gastronomisk oplevelse. 

Livet på Glorup Gods 
Clara har giftet sig ind i den historiske familie på et af Fyns ældste godser. På Glorup Gods er hun kreativ direktør og har fået en dyb forståelse for Danmarks rige madkultur, som hun nu deler i sin nye kogebog. “Efter jeg er flyttet ind på Glorup gods, er jeg mere opmærksom på årstiderne. Jeg elsker at følge årets skiften og gøre noget særligt ud af de traditioner, som følger med årstiderne. Det reflekterer min bog også,” fortæller Clara Rosenkrantz.  
 
En skatkiste af opskrifter 
 Kogebogen er ikke blot en samling opskrifter, men en rejse gennem tid og tradition, hvor gamle danske retter bliver genoplivet og opdateret med moderne tvist. Da Clara fandt de gamle kogebøger og optegnelser over hvad, der blev serveret på Glorup Gods, var det som at finde en lille skat. Hun dykkede straks ned i de gamle bøger, og meget hurtigt opstod et ønske om at skabe en ny kogebog ud fra de gamle opskrifter. Resultatet blev en samling opskrifter, der både hylder fortiden og ser fremad. Én ret, som Clara har et særligt forhold til, er den suppe, hun fik kreeret til sit bryllup med ærter, flødeskum og champagne. “Det var meget særligt at finde en opskrift i gemmerne, som mindede så meget om det, jeg synes passer til en bryllupsmiddag på Glorup Gods. For så at finde ud af, at den suppe ofte blev serveret til fine selskaber og bryllupper. Det at jeg gentog historien uden at vide det, føltes magisk,” fortæller Clara. 

Historier og anekdoter fra Glorup Gods 
I bogen finder man alt fra enkle hverdagsretter til overdådige festmåltider, alle baseret på gode råvarer, kærlighed til madlavningens håndværk og det at gøre sig umage. Historierne bag retterne, fyldt med anekdoter fra Glorup Gods’ fortid, gør læsningen til en oplevelse i sig selv. De gamle kogebøger og oversigter over, hvad der er blevet serveret på Glorup Gods de sidste 150 år, vidner om mange fornemme besøg, hvor der er blevet serveret alt fra festmåltider til kejserinden af Frankrig til havresuppe for den hyppige gæst H.C. Andersen. 
 
Forandring og tradition 
 Efter ti år på Glorup Gods er det blevet klart for Clara, at forandring er nødvendig for at bevare traditioner. “Jeg tror, man skal forandre for at kunne bevare. Det er så utrolig vigtigt at holde fast i kultur og tradition, men endnu vigtigere at skabe sine egne traditioner med inspiration fra de gamle,” siger Clara. Hun har derfor sat sit eget præg på de klassiske opskrifter og skabt en kogebog med opskrifter, historier og anekdoter, der inspirerer til eventyrlige middage og kulinariske rejser. Kogebogen er en hyldest til dansk madkultur og en invitation til læserne om at samles om spisebordet og skabe nye minder med familie og venner. Kogebogen Claras gæstebud er udgivet af Koustrup & Co og er i handlen d. 10.10

Boginfo


Titel
CLARAS GÆSTEBUD
Forfatter
Clara Rosenkrantz
Forlag
Koustrup & Co.
Udgivet
2024-10-24
Kategorier
Livsstil, sport og fritid Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Indbundet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788794564083

Lignende bøger


SPAR
9%
Bog (Indbundet)
363 kr ( 399 kr )
SPAR
9%
Bog (Indbundet)
118 kr ( 130 kr )
SPAR
9%
Bog (Indbundet)
118 kr ( 130 kr )
SPAR
2%
Bog (Indbundet)
343 kr ( 350 kr )
SPAR
14%
Bog (Indbundet)
85 kr ( 99 kr )
SPAR
9%
Bog (Indbundet)
181 kr ( 199 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)