Alan Turings første skridt i at lægge grundstenen til den AI, vi kender i dag, var at stille spørgsmålet: ”Kan maskiner tænke?” Hans andet skridt var at afvise dette spørgsmål som ”så meningsløst, at det ikke er værd at diskutere.” Hvorfor? Hvorfor indledte Turing sin banebrydende artikel fra 1950 Computermaskineri og intelligens med at stille et spørgsmål, han ikke havde til hensigt at besvare?
Det er i Computermaskineri og intelligens fra 1950, at Turing præsenterer imitationsspillet, og hvad vi i dag kender som Turingtesten. I stedet for at besvare Turings indledende spørgsmål, opstiller testen kriterierne for, hvad der skal til, for at vi mennesker tror, at maskiner kan tænke. En test, der har vist sig at være nemmere for AI at bestå end for os mennesker at modstå!
Med imitationsspillet erstatter Turing ikke blot det filosofiske spørgsmål om, hvad det vil sige at tænke, med et matematisk-teknisk bud på, hvordan en digital computer kan imitere tænkning. Turing ændrer hele spillepladen for filosofiske spørgsmål om sandhed, sprog og bevidsthed-krop-problemet.
Pia Lauritzen har skrevet introduktion til Turings tekst og de antagelser om mennesker og maskiner, der lagde fundamentet for det, vi i dag kender som kunstig intelligens. Lauritzen har en ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet og er ekspert i, hvordan de spørgsmål, vi stiller og ikke stiller, former vores tænkning, teknologi og lederskab.
Computermaskineri og intelligens er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)