Crisis Computing
                									
							
                
                    64 DKK
                                        (Vejl. pris: 65 kr) Du sparer 2%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Hæfte nummer 4, 5 og 6 i serien behandler på forskellige vis præmisser  for de politiske virkeligheder, som både mennesket og kunsten i dag  eksisterer i. Det er tekster, der er optagede af at afdække  dybereliggende funktionsmåder i den digitale teknologi, som  infrastrukturelt understøtter den verdensorden, som vi og dagens  kunstinstitutioner er indskrevet i. Og det er tekster, der søger at  motivere rammerne og algoritmerne for sande og engagerede fællesskaber
. I sit mediekunstneriske bidrag, Crisis Computing, graver Linda  Hilfling Ritasdatter med både humor og kritisk brod et spadestik dybere i  de digitale infrastrukturer, som understøtter vores teknologiserede  virkelighed. Gennem Ritasdatters optrævling af et forkætret  programmeringssprog, får vi syn for det daglige digitale  oprydningsarbejde, som finder sted i såkaldte udviklingslande. Her  muliggøres den glatte oplevelse, vi i den såkaldt ’udviklede verden’,  forbinder med digitale platforme. Således afsløres digitaliseringen som  et nyt coverup af en velkendt kolonialistisk verdensorden. Her er  teknologiens brugerflader designede til at skjule udbytning og monotont  arbejde fra vores ´vestlige´ hverdag, så vi bedre kan trives i vores  frie og kreative arbejdsfællesskaber. 
Kunsten som Forum på tryk fokuserer på fællesskabet i en  tid, hvor opbrud, isolation og krig er med til at nedbryde velkendte  alliancer, og hvor digitalisering for alvor – og på godt og ondt – er  med til at omforme vores muligheder for at mødes på ny. Serien udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver  taske, til enhver tur ud i forårssolen og til enhver, der ønsker at få  et dybere indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.