Da Bedstefar skød Poul Barber

140 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


”Det er bedre at være konge i lorteland end lort i kongeland”. Et ordsprog som en god ven engang brugte, da vi snakkede om ”det gode liv”. Men ordsproget passer også på mit barndomsliv i den lille landsby Hårslev på Nordfyn. Vi følte os som konger i landsbyen, som ret beset udefra godt kunne betragtes som lorteland sammenlignet med at vokse op i Bogense eller, helt uden for vores fantasi, i storbyen Odense. Men vi havde mange muligheder i Hårslev, og jeg følte på mange måder i min barndom, at jeg levede i kongeland. Alle mennesker har en historie at fortælle. Ved at sætte mig et skrivespor om barndommen fortæller jeg en del af danskernes historie. Samtidig glæder det mig at åbne skuffer fyldt med erindringer om barndommen i Hårslev. Jeg håber, at alle, der er vokset op i en landsby, kan have glæde af disse erindringer, fordi de kan genkende fortællingen. Seniorerne kan mindes den beskrevne tid, og alle andre får fortalt en god historie i bogens mange anekdoter om dengang i 1950’erne. Sidst, men ikke mindst, vil bogen forhåbentlig sætte tanker i gang, om hvorfor man er blevet det menneske, man er. Uddrag af bogen Som Lucky Luke trak jeg lynhurtigt den ladte luftpistol ud af skjorten, sigtede med skydevåbnet ude i strakt arm på Poul Barbers røv, som hvilede trygt på sadlen fem eller seks meter fra mig, og så trykkede jeg på aftrækkeren. ”Bang” sagde det. Haglet ramte plet – lige midt i røven. Poul nærmest fløj en halv meter op over cyklen, og samtidig med, han skreg av, snoede det lange rær sig rundt i luften, mens cyklen kørte videre uden Poul og væltede midt på vejen. Poul landede, heldigvis for ham, på benene med front mod mig. Jeg stod der med den rygende pistol, som stadig sigtede på ham. Jeg var taget på fersk gerning. – Hvad laver du, sindssyge dræææng? skreg han og fór hen til mig, vristede pistolen ud af hånden på mig og kommanderede: – Vi skal ind og tale alvorligt med din mor, dræææng. Om forfatteren Flemming Rasmussen (f. 1944) er opvokset i den lille landsby Hårslev på Nordfyn. I dag er han pensioneret seminarielektor (2006). Er uddannet lærer og universitetsuddannet i idræt, samt forfatter til flere lærebøger om idræts-pædagogik. Han er fodboldopdraget i Hårslev Boldklub og har senere spillet divisions-fodbold i OB. Er gift med journalist Grete Kronborg, som han har to sønner med.

Boginfo


Titel
Da Bedstefar skød Poul Barber
Forfatter
Flemming Rasmussen
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2016-06-17
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1.
ISBN
9788771901436
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
350 kr
Ebog (epub)
110 kr
Ebog (epub)
134 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
126 kr
Ebog (epub)
49 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)