En klistret sommerdag i 1990'erne ankommer Miki til en efterskole på 
landet. Han forsøger at blive fri for sin mor, men det er svært. På 
skolen vokser planterne vildt om bygningerne, der engang har huset en 
dyster drengeanstalt. Miki drages mod Laura, som fører ham mod både 
indre og ydre opløsning. 136 år senere interviewer et forskerteam Mikis 
mor, som har udviklet hidtil ukendte fysiske egenskaber. Hun fortæller 
om sit forhold til Miki og om, hvordan livet tager sig ud fra et 
perspektiv, der ikke længere kun er menneskeligt. I romanens tredje og 
sidste del møder vi nymfen Dafne, der for 4000 år siden blev forvandlet 
til et træ, da hun flygtede fra guden Apollon, og stadig er vred.
"Dafnesyndromet" er en sanselig og poetisk fortælling om forvandling, 
flugt og om at overskride sig selv og blive et med naturen.
Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)