Dansk Bibliotekshistorie 1-2

Status: På lager

Levering: 2-5 dage

Bind 1

Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.

Bind 2

Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter.   Værket er finansieret med fondsstøtte fra:15. Juni FondenAugustinus FondenDanmarks BiblioteksforeningDanske Fag-, Forsknings- og UddannelsesbibliotekerDen Hielmstierne-Rosencroneske StiftelseFarumgaard- FondenForbundet Kultur og InformationG.E.C. Gads FondInstitut for Kommunikation, Københavns UniversitetKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondLandsdommer V. Gieses LegatAage og Johanne Louis-Hansens Fond