De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903

455 DKK (Vejl. pris: 500 kr) Du sparer 9%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 beskriver en periode, hvor Japan gennemgik en rivende udvikling, åbnede sig mod resten af verden og selv blev en verdensmagt. Samtidig voksede den danske interesse for Japan voldsomt. Gamle myter om Japan forsvandt og nye opstod i kulturmødet mellem japanere og danskere.

 

Bogen er et omfattende kulturhistorisk værk, der er baseret på grundige studier af og citater fra samtidige kilder. Kilderne består især af rejsebeskrivelser og dagbøger skrevet af danskere, der opholdt sig i Japan i kortere eller længere perioder: Fra Store Nordiske Telegraf-Selskabs udsendte medarbejdere over sømænd, handelsfolk og de første danske turister i Japan til Johannes V. Jensen. Den spænder over vidt forskellige emneområder, såsom litteratur, teater, sprog, antropologi, handel og religion, men fokus er overalt på de enkelte menneskers oplevelse af kulturmøderne.

 

Persongalleriet er omfattende, og historierne er ofte underholdende. Vi hører blandt andet om William Bramsen, der var udsendt som telegrafist af Store Nordiske Telegraf-Selskab og blev Danmarks første japanolog; om danske udsendtes tilfældige møder med den japanske kejser Meiji; om prins Valdemars besøg i Japan i 1899–1900; om Johanne Münter, der var gift med våbenhandleren Balthasar Münter og opholdt sig i Japan fra 1887–1898. Hun udgav flere bøger om Japan, engagerede sig i kvindesagen og fik et dybt og varmt venskab med Ishii Fudeko, en af de mest markante kvinder i Japan i perioden. Vi hører også om japaneres besøg i Danmark, fx om en gruppe japanere, der optrådte i Zoologisk Have i København i 1902.

 

Bogens mange historier belyser og skildrer møder med en fremmed kultur med alle de umiddelbare indtryk og fordomme, den dybfølte fascination og den forståelige forvirring, der følger med.

 

De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 er anden del af Yoichi Nagashimas store tobindsværk om dansk-japanske kulturelle forbindelser. Den fortsætter, hvor De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600–1873 slap, men kan læses uafhængigt af forgængeren.

 

Yoichi Nagashima, dr.pfil., er professor mso i japansk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Boginfo


Titel
De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903
Forfatter
Yoichi Nagashima
Forlag
Museum Tusculanum
Udgivet
2012-11-13
Kategorier
Historie og arkæologi Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788763539517

Lignende bøger


SPAR
9%
Bog (Indbundet)
362 kr ( 398 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
319 kr ( 350 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
226 kr ( 248 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
228 kr ( 250 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
453 kr ( 498 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)