De Rodløse – Vi der er tilbage
                									
							
                
                    387 DKK
                                        (Vejl. pris: 405 kr) Du sparer 4%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Hvordan   portrætterer man mennesker, der ikke længere er blandt os? Den udfordring   kaster fotograf Helga Theilgaard sig over med værket De   Rodløse – vi der er tilbage, hvor   hun stiller skarpt på livet og ikke mindst overdødeligheden blandt hjemløse. 
Sløret af sorthvide plamager fremstår de opløste   ansigter ugenkendelige. Som et vidnesbyrd om de mennesker som i 2008 stod   foran Helga Theilgaards kamera i atelieret i København og fortalte deres   historier. Men som i 2021 ikke længere var, da hun forsøgte at genfinde dem. Det   barske liv på gaden havde overhalet både dem og hende inden om. 
Efter at have opsøgt byens væresteder, herberger og   gadens netværk var Helga Theilgaard rystet. Tretten ud af de tredive   hjemløse, hun havde portrætteret i 2008, var døde af sygdom, selvmord eller   misbrug. Flere var forsvundet. Og andre var så syge, at de ikke har haft   mulighed for at mødes med hende igen. 
Erkendelsen af, at næsten halvdelen af de mennesker, hun   tidligere havde portrætteret, nu var døde - de fleste alt for tidligt – fik   Helga Theilgaard til at ændre projektets karakter. Mens de tilbageværende   hjemløse blev genfotograferet, blev portrætterne af de afdøde først gravet   ned og senere udsat for en kemisk proces og indscannet på ny. 
På den måde er værket en visuel fortælling om overdødeligheden   blandt hjemløse mennesker, der kan forvente at leve knap 19 år kortere end   mennesker med fast bopæl. En fortælling om, at de vægge, de fleste af os   kalder hjem, ikke kun beskytter mod fordømmende blikke, men også skærmer   vores krop, når livet slår fra sig. Og ikke mindst en påmindelse om den   enorme ulighed, der stadig hersker i Danmark.