Frikirker, kristne kredse, sekter, religiøse samfund – ja, kært barn har mange navne. Jeg har selv været en del af uafhængige kristne miljøer. Det, der på indpakningen så ud til at være fantastisk og harmløst, viste sig at være det stik modsatte. I bogen sætter jeg navnlig Viborg Internationale Pinsekirke i fokus, da det er den, jeg i længst tid var en del af. Jeg fortæller om alt, hvad jeg har oplevet fra den første til den sidste dag i dette miljø. Jeg har været førstehåndsvidne til en masse ting, som man ude i den virkelige verden slet ikke kan forestille sig finder sted i et land som Danmark. Ikke desto mindre, så behøver man ikke rejse ret langt for at opleve hjernevask, massemanipulation og en ekstrem grad af negativ social kontrol. For mig der kun i relativt få år har været kristen, følte jeg chokbølger i hele kroppen, da jeg fandt ud af, hvordan tingene i Viborg Internationale Pinsekirke i virkeligheden hang sammen. Du vil høre om, hvordan jeg oplevede en herskesyg leder, der ville gå virkelig langt for at få magt over sin menighed. Hvordan han pressede andre ned og på bedste narcissistiske vis førte sig selv frem som grandios og fantastisk.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)